563

KUV karavanen siger tak for et flot arrangement i Juelsminde IF

Juelsminde IF Nyheder
11. oktober 2011 - 16:09 af: Peter Danielsen

KUV-karavanen besøgte i går for første gang Juelsminde IF, da klubben lagde græs til KUV-holdenes træning, og det var en rigtig god oplevelse for trænere og spillere på de tre KUV-hold, konstaterer KUV-koordinator Carsten S. Hansen.

- Det er langt fra sidste gang, at vi besøger Juelsminde IF, for klubben havde virkelig gjort sit forarbejde godt. Alt var velorganiseret og struktureret, og så råder klubben over flotte forhold, siger Carsten S. Hansen.

- Klubbens trænere bakkede fint op og sugede inspiration til sig på sidelinjen. Desuden var det dejligt at se at flere af ungdomsspillerne i Juelsminde mødte op og viste interesse for KUV-træningen, siger Carsten S. Hansen.

KUV-koordinatoren glæde sig også over, at aftenen bød på tre gæstetrænere i Steffen Bendixen og Anders Paulin fra Vejle Boldklub samt Henrik Larsen fra Vejle FC.

KUV-holdene slutter sæsonen af søndag den 13. november, hvor dagen først byder på træning og spillersamtaler, inden holdene slutter af med at se opgøret mellem Vejle Boldklub Kolding og Randers FC.

0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar